Engværling

Emberiza cioides Brandt, JF, 1843

≈15 cmLængde21 gVægt

Hannens sorte ansigt fremhæves af en bred hvid øjenbrynsstribe, og i flugt ses hvidt på de yderste halefjer.

Flest observationer: januar–februar og maj · Flest observationer i: Japan, Kina, Sydkorea

Livskraftig

Sådan kender du den

Kendetegn

Hannens ansigt sort, hvid øjenbrynsstribe bred
Hannen mørkt kastanjebrun fra isse til baghoved
Øvre bryst kastanjebrunt, bug okkergul
Hvide striber på de yderste halefjer, tydelige i flugt

Han, hun og unge fugle

Hunnens hoved og ansigt har svagere sort-hvid kontrast end hannens; issen er brun og øjenbrynsstriben lysegul med rustbrunt skær.

Stemme

Sangen er en kort række hastige stavelser; det almindelige kald består af op til fire skarpe, korte toner.

Hvor og hvornår den ses

Engværling er registreret ved 457 af de 8.171 fuglesteder, vi følger, i 8 lande og regioner.

Registreringer pr. måned Den nordlige halvkugle

Hvor den registreres oftest

Lingshan Scenic AreaKina427 registreringer
Karuizawa – Karuizawa Wild Bird SanctuaryJapan372 registreringer
Tochigi – Watarase Retention Ponds / Yanaka LakeJapan297 registreringer

Flere steder

Baengnyeong-do (island)Sydkorea260 registreringer
Yokohama – Sakai River Wetland Prefectural ParkJapan258 registreringer
Sakata – Tobishima (island)Japan243 registreringer
Tochigi – Watarase GreenspaceJapan185 registreringer
Izumi – Izumi Crane Observation CenterJapan179 registreringer
North Lake InbanumaJapan177 registreringer
Izumi – Euchi River reedbedsJapan167 registreringer

Lande og regioner med flest registreringer

Japan Kina Sydkorea Mongoliet Kasakhstan Rusland Kirgisistan Usbekistan

eBird-registreringer via GBIF frem til 2024-12-31. En registrering betyder, at nogen har skrevet arten på en liste; flere registreringer skyldes delvist flere fuglekiggere, ikke nødvendigvis flere fugle.

Spørgsmål

Hvor stor er Engværling?

Engværling er cirka ≈15 cm lang og vejer omkring 21 g.

Hvor lever Engværling?

Ynglehjemsted: Palæarktiske zone: tempererede centrale og østlige Palæarktiske zone åbne skove: Østkasakhstan og Østkirgisistan gennem Sydrusland, Mongoliet, Nordøstkina til Sakhalin og Kurilerne (det sydøstlige Rusland); mod syd til det nordlige Xinjiang, Yunnan og Zhejiang (Nordvestkina, Sydcentralkina og Sydøstkina), Koreahalvøen og Hokkaido til Yakushima (det nordlige til sydlige Japan). Den registreres oftest i Japan, Kina og Sydkorea.

Hvornår kan man bedst se Engværling?

Ved de fuglesteder, vi følger, registreres den oftest i januar, februar og maj (den nordlige halvkugle).

Er Engværling truet?

IUCN’s Rødliste placerer Engværling i kategorien: Livskraftig.

Hvad spiser Engværling?

Hovedføde: Frø.

Hvilken familie hører Engværling til?

Den hører til familien Værlinger (Emberizidae) i ordenen Spurvefugle (Passeriformes).

Kort fortalt

Længde: ≈15 cm
Vægt: 21 g
Levested: Græsland
Føde: Frø
Levevis: Aktiv på jorden
Træk: Delvis trækfugl
Bevaringsstatus: Livskraftig

Flere mål

Vinge: 78 mm
Hale: 74 mm
Næb: 13 mm
Løb: 19 mm

Gennemsnit fra AVONET-datasættet; længde fra feltguider, hvor den findes.

Udbredelse

Palæarktiske zone: tempererede centrale og østlige Palæarktiske zone åbne skove: Østkasakhstan og Østkirgisistan gennem Sydrusland, Mongoliet, Nordøstkina til Sakhalin og Kurilerne (det sydøstlige Rusland); mod syd til det nordlige Xinjiang, Yunnan og Zhejiang (Nordvestkina, Sydcentralkina og Sydøstkina), Koreahalvøen og Hokkaido til Yakushima (det nordlige til sydlige Japan)

Ynglehjemsted, IOC World Bird List 15.2 · Oversat af Bird Album fra den engelske original, med hjælp fra AI.

Underarter · 4

Emberiza cioides tarbagataica e Kazakhstan, e Kyrgyzstan, and Xinjiang (w China)
Emberiza cioides cioides sc Siberia and Transbaikalia (e Russia), Mongolia, and e Qinghai (nc China)
Emberiza cioides weigoldi Amurland and Ussuriland (se Russia), n Korean Pen. and ne China
Emberiza cioides castaneiceps e China s of Hebei, and s Korean Pen.