Bjergbekkasin

Gallinago solitaria Hodgson, 1831

≈32 cmLængde54 cmVingefang140 gVægt

En lav, kraftig fugl, der stikker sit lange, lige næb ned i mudderet.

Flest observationer: januar–februar · Flest observationer i: Kina, Sydkorea, Japan

Livskraftig

Sådan kender du den

Kendetegn

Langt, lige, rustbrunt-sort næb
Hvidligt ansigt
Ingefærfarvet rustbrunt bryst og hvid bug
Rustbrune tværbånd på flankerne

Han, hun og unge fugle

Kønnene har lignende fjerdragt; hunnen er i gennemsnit større.

Stemme

Ved opflyvning høres et hæst “kensh”; under opvisning lyder et “chok-a-chok-a”, som kan høres langt væk.

Hvor og hvornår den ses

Flest observationer: januar–februar · Flest observationer i: Kina, Sydkorea, Japan

Bjergbekkasin er registreret ved 82 af de 8.276 fuglesteder, vi følger, i 10 lande og regioner.

Registreringer pr. måned Den nordlige halvkugle

Hvor den registreres oftest

Pocheon – Korea National Arboretum/Gwangneung ForestSydkorea194 registreringer
Nakashibetsu – Yoroushi Hot SpringJapan103 registreringer
Juli VillageKina59 registreringer

Flere steder

JieguKina34 registreringer
Thimpu Sewage LagoonsBhutan33 registreringer
JilakouKina22 registreringer
[Dushanbe – Karamov Bridge over Varzob River]Tadsjikistan19 registreringer
ZhujiawanKina15 registreringer
St. Paul IslandUSA14 registreringer
PelelaBhutan13 registreringer

Lande og regioner med flest registreringer

Kina Sydkorea Japan Bhutan Tadsjikistan Mongoliet USA Nepal

eBird-registreringer via GBIF frem til 2024-12-31. En registrering betyder, at nogen har skrevet arten på en liste; flere registreringer skyldes delvist flere fuglekiggere, ikke nødvendigvis flere fugle.

Spørgsmål

Hvor stor er Bjergbekkasin?

Bjergbekkasin er cirka ≈32 cm lang, med et vingefang på 54 cm og vejer omkring 140 g.

Hvor lever Bjergbekkasin?

Ynglehjemsted: Palæarktiske zone: vådområder i bjergområder i det centrale og østlige Palæarktiske zone: Altaj- og Tian Shan-bjergene fra Sydcentralrusland, Nordøstkasakhstan, det nordvestlige Xinjiang og Nordmongoliet øst til Kamtjatka og Nordøstkina. Den registreres oftest i Kina, Sydkorea og Japan.

Hvornår kan man bedst se Bjergbekkasin?

Ved de fuglesteder, vi følger, registreres den oftest i januar og februar (den nordlige halvkugle).

Er Bjergbekkasin truet?

IUCN’s Rødliste placerer Bjergbekkasin i kategorien: Livskraftig.

Hvad spiser Bjergbekkasin?

Hovedføde: Fisk, rejer og skaldyr.

Hvilken familie hører Bjergbekkasin til?

Den hører til familien Sneppefugle (Scolopacidae) i ordenen Mågevadefugle-ordenen (Charadriiformes).

Kort fortalt

Længde: ≈32 cm
Vingefang: 54 cm
Vægt: 140 g
Levested: Vådområde
Føde: Fisk, rejer og skaldyr
Levevis: Aktiv på jorden
Træk: Trækfugl
Bevaringsstatus: Livskraftig

Flere mål

Vinge: 160 mm
Hale: 64 mm
Næb: 76 mm
Løb: 33 mm

Gennemsnit fra AVONET-datasættet; længde fra feltguider, hvor den findes.

Udbredelse

Palæarktiske zone: vådområder i bjergområder i det centrale og østlige Palæarktiske zone: Altaj- og Tian Shan-bjergene fra Sydcentralrusland, Nordøstkasakhstan, det nordvestlige Xinjiang og Nordmongoliet øst til Kamtjatka og Nordøstkina

Ynglehjemsted, IOC World Bird List 15.2 · Oversat af Bird Album fra den engelske original, med hjælp fra AI.

Underarter · 2

Gallinago solitaria solitaria Altai and Tien Shan mts. from sc Russia, ne Kazakhstan, nw Xinjiang and n Mongolia | non-breeding: montane e Kazakhstan to e Afghanistan, Himalayas, n se Asia and wc China
Gallinago solitaria japonica ne China to Kamchatka | non-breeding: se China, Korean Pen., n, c Japan and Sakhalin and Amurland (se Russia)